Nyheder

Hvad farve har musikken, og hvordan ser den ud?

Filmfabrikken, Vordingborg Musikskole og Billedskolen Storstrøm udvikler sammen et filmprojekt, hvor musik, billedkunst og filmfortælling udfordrer hinanden til samarbejde og nye udtryk.

Det er egentlig indlysende. Film er gesamtkunst, hvor dramatik og skuespil, dekoration og rekvisitter, rum og musik arbejder sammen til en kunstnerisk helhed. Det er egentlig også indlysende, at alle kunstarter harmonerer (eller det modsatte) og er lige vigtige for en films færdige udtryk.

OFF, Odense 2017

Filmfabrikkens lærere møder gamle elever på Odense Internationale Film Festival. De går alle på Talentskolen i Næstved og fortsætter således deres filmuddannelse. Hold øje med dem!

Filmfabrikken starter åbent filmværksted til efteråret

Med støtte fra Fanefjord Sparekasses Fond kan Filmfabrikken nu realisere en gammel drøm: Filmfabrikkens Værksted.

Værkstedstanken er lige så enkel, som den er effektiv: Filmværkstedet er åbent for alle filminteresserede unge og voksne, som her kan møde ligesindede, deciderede nørder og andet godtfolk med fortællelyst og billedglæde. På Filmværkstedet kan man udveksle ideer, hjælpe hinanden med gode råd og skabe en sund delekultur, der understreger og forstærker den folkelige filmkultur, som er blevet en del af Vordingborg Kommunes profil.

Die Asta 2016

Onsdag den 12. oktober 2016 summede Biografen Stege af ustyrligt liv. Klokken 16.00 blev den første skolefilmfestival i Vordingborg Kommune afholdt. Kommunens 7. og 8. klasser havde tilmeldt i alt 13 film. Og der var kun 5 priser.

Festivalen er en hyldest til filmens historie og nye filmhistorier. Til rødder og til vinger. Filmfestivalen har taget navn efter stumfilmdivaen Asta Nielsen, der levede en stor del af sine sidste år på Møn, og hvis store karriere i Tyskland gav hende det ikoniske navn Die Asta!

Die Asta – Vordingborg Kommunes skolefilmfestival

Onsdag den 12. oktober 2016 afholdt Filmfabrikken Vordingborg Kommunes første skolefilmfestiuval for kommunens 7. og 8. klasser i Biografen Stege. Festivalens navn er Die Asta og er en hyldest til filmhistoriens første og største diva. Asta Nielsen tilbragte mange lykkelige stunder på Møn og har dermed en tilknytning til Vordingborg Kommune. Film i kommunen har med Filmfabrikken, ung filmkunst og Asta Nielsen således både vinger og rødder.

Filmfabrikkens elever vinder bedste U16 film i Odense

Søndag den 4. september 2016 vil blive en mærkedag i den fem år gamle filmskoles kalender. Den dag – klokken 15.45 for at være præcis – stod fem af Filmfabrikkens elever på gulvet foran en kogende sal med flere hundrede begejstrede, filminteresserede unge.

Filmfabrikkens 2.-årsholds film ”Se på mig” var netop blevet kåret til bedste film i kategorien U16 (altså film produceret af elever under 16 år), hvor 22 film fra hele landet deltog.

Sider

Subscribe to Nyheder